Der er ny lovgivning påvej fra EU og for nye websites haster det med implementering. Hvem gælder reglerne for:

• Medlemsorganisationer, der sælger services online – såsom medlemskaber, kurser og støtteindbetalinger – vil fra den 28. juni 2025 være omfattet af WCAG 2.2 i henhold til webtilgængelighedsloven. Dette betyder, at deres digitale løsninger skal opfylde de gældende tilgængelighedskrav for at sikre, at alle brugere, herunder personer med funktionsnedsættelser, kan tilgå og anvende deres services.
• Alle nye websites, der lanceres efter denne dato, skal være fuldt ud tilgængelige og leve op til WCAG 2.2-standarderne. Det indebærer blandt andet korrekt semantisk HTML, tydelige navigationsmuligheder, tilgængelige formularer og understøttelse af hjælpemidler som skærmlæsere.
• Eksisterende websites, der ikke gennemgår væsentlige opdateringer eller redesign, får en længere frist og skal først efterleve tilgængelighedskravene fra 2030. Dette giver virksomheder og organisationer tid til at planlægge og implementere de nødvendige ændringer over en længere periode
• Mikrovirksomheder, der har en årlig omsætning under 2 millioner euro, er undtaget fra disse krav. Det betyder, at små virksomheder med begrænsede ressourcer ikke er forpligtet til at implementere de omfattende tilgængelighedstiltag, som større organisationer skal efterleve.

Webtilgængelighed bliver snart et lovkrav for medlemsorganisationer, der sælger ydelser som medlemskaber, webinarer, merchandise og lignende. Der er ingen vej uden om – så hvorfor ikke komme foran kravene allerede nu? Det gavner både dine brugere og din forretning, men hvad er webtilgængelighed præcis godt for:

• Stærkere SEO og bedre placeringer i Google
  Webtilgængelige hjemmesider er ikke kun en fordel for brugere med funktionsnedsættelser – de giver også et SEO-mæssigt løft. Google belønner tilgængelige websites, fordi de typisk har en bedre struktur, tydeligere navigation og korrekt semantisk HTML. Hvis dit website lever op til WCAG-kravene, kan det resultere i højere placeringer i søgeresultaterne og dermed mere organisk trafik.
• Brugervenlighed i fokus – bedre oplevelse for alle
  WCAG-retningslinjerne er ikke kun målrettet personer med funktionsnedsættelser; de understøtter også best practice inden for UX-design. Et webtilgængeligt website tager højde for intuitiv navigation, letforståelige interaktioner og tydelige CTA’er. Hvem vil ikke gerne have en synlig og lettilgængelig "Bliv medlem"-knap eller et enkelt flow, der sikrer, at flere brugere gennemfører en tilmelding?
• Flere medlemmer og øget konvertering
  En veldesignet, tilgængelig hjemmeside med en logisk struktur gør det nemmere for brugerne at finde det, de søger – og det reducerer samtidig frafald. Jo mere gnidningsfri brugeroplevelsen er, desto større er chancen for, at besøgende bliver hængende og ender med at tilmelde sig. Webtilgængelighed handler altså ikke kun om compliance – det kan også have en direkte positiv effekt på medlemsvæksten.

• Klar ansvarsfordeling
  Sørg for at have en klar ansvarsfordeling mellem tekniske leverandører og webredaktører skaber bedre resultater. Når det er tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad, bliver webtilgængelighed lettere at implementere og vedligeholde.
• Centraliserede opdateringer
  Ved at have en centraliseret kodebase, og dermed kunne udrulle opdateringer centralt, reduceres omkostninger, sikret ensartet kvalitet og gør det lettere at følge med i nye krav til webtilgængelighed.
• Webtilgængelighed er ikke en sprint
  Tænk webtilgængelighed som en løbende proces Det er ikke en engangsopgave, men en integreret del af både udvikling og indholdsproduktion.
• De rette værktøjer gør arbejdet lettere for redaktøren
  Webtilgængelighed kan være kompleks, men de rigtige værktøjer kan gøre en stor forskel. Det handler om at finde løsninger, der passer til organisationens behov – vi har haft succes med automatiserede og integrerede tilgængelighedstjekkere der fokuserer på webredaktørens behov.
• Langsigtet strategi giver færre frustrationer
  Ved at have en klar plan for, hvordan webtilgængelighed håndteres over tid, kan man undgå pludselige og dyre tilretninger. En langsigtet tilgang sikrer, at både redaktører og tekniske leverandører har de rette ressourcer og arbejdsgange på plads.

For os med funktionsnedsættelser (såsom svagtseende og andre synshandicap) er al optimering af webtilgængelighed vigtig for, hvordan vi navigerer på hjemmesiden og forstår indholdet. Som besøgende med en skærmlæser er man 100 % underlagt sitets opbygning og strukturering af indhold og derfor afhængig af semantisk HTML samt selvforklarende tekster og henvisninger.

Hvis man skal prioritere arbejdet med webtilgængelighed og starter forholdsvis fra bunden, er det vigtigste naturligvis at fokusere på nøglesider og essentielle funktioner først. Det kunne for eksempel være forsiden, vigtige informationssider, indmeldelsesformularer eller købsrejsen.