Bæredygtige websites

Internettets dataudledning alene står for et CO2-udslip på størrelse med hele luftfartsindustriens. Derfor har vi, der bygger websites, et ansvar.

GoPublic platformen muliggør et mindsket CO2-udslip. Vigtige faktorer er grøn hosting, dark mode, statisk HTML og intelligent indlæsning af fonte, billeder og video.

100% CO2-fri hostingpartner

Hetzner hoster GoPublic websites i Tyskland på datacentrene som kører på 100% CO2-fri vandkraft, vindkraft samt energieffektiv hardware. Derfor tester GoPublic sites generelt godt i online-tests som f.eks. The Green Web Foundation.

Læs mere om grøn hosting på Hetzners hjemmeside

Dark mode backend som standard

På OLED-skærme gælder det, at jo lysere pixels på en skærm er, jo mere energi bruges der på at vise den. Dark mode bruger derfor langt mindre energi end en traditionel lys flade. Forskellen i energiforbruget er markant. Derfor er backenden af GoPublic som standard indstillet til dark mode - med mulighed for at tilvælge light mode for dem, der foretrækker det.

Grønt at dele

Fordi GoPublic er en SaaS-løsning deles overskudskapaciteten på serverne mellem alle kunder. Det sikrer, at der er masser af overskud til den enkelte løsning, da alle vores kunders sites ikke har peak-load samtidigt. Dette gør en kæmpe forskel sammenlignet med at skulle dimensionere serverkapacitet til hver kunde, hver for sig.

Caching HTML

Hver gang en side på en hjemmeside uden caching loades, arbejder CPU'en på serveren på at rendere elementerne på den givne side. Denne proces gentages så, hver gang brugeren klikker ind på en ny side på hjemmesiden. GoPublic gør brug af intelligent caching, så HTML, CSS og scripts vises uden at foretage en teknisk rendering.

Dette giver ikke bare et markant hurtigere site, men også et markant grønnere site.

Billeder og video i WebP og WebM

De billeder og videoer, browseren loader, fylder i GoPublic så få data som muligt, samtidigt med, at de leveres i den bedst mulige kvalitet for brugeren. På alle GoPublic sites vises mediefiler i formaterne WebP og WebM, så videoer og billeder fylder markant mindre, når de loades i browseren. Dette giver ikke bare hurtigere loadtider for slubrugeren, men bruger også markant mindre energi og er dermed mere bæredygtigt.

Lazy loading

GoPublic bruger lazy loading. Indholdet på en given side bliver derfor først renderet, når en bruger eller browser har brug for det. De enkelte indholdssider bliver indlæst trinvist oppefra og ned. Dette sparer indlæsning og CO2 belastning fra fx indhold under folden, der alligevel ikke bliver set.

Variable fonte

Fonte i GoPublic er altid variable. Dette sikrer at ingen ubrugte fonte bliver indlæst. På den måde er det kun de specifikke snit og font-vægte et design bruger, der bliver vist og loaded, og CO2-belastningen bliver på den måde minimeret.

Media cleaner

Datalagring er i sig selv en CO2-sluger. Med den indbyggede Media Cleaner er det nemt for redaktøren at få overblik og slette ubrugte billeder, videoer og PDF'er, som ofte fylder rigtig meget på serveren. Ved at rydde op bliver energiforbruget minimeret og løsningen desuden overskuelig at arbejde med.