WCAG

Webtilgængelighed for medlemsorganisationer

Fra d. 28 juni 2025 ændres kravene om webtilgængelighed for en række organisationer, der før ikke skulle forholde sig til begreber såsom WCAG, accessibility, aria-labels og alt-tekster. Bliv klogere på nogle af disse begreber her, og lær, hvad du skal være opmærksom på som medlemsorganisation.

Omfatter lovgivningen min organisation?

Sælger du medlemsskaber, merchandise, gavekort eller andet på dit website? Hvis ja, vil du være omfattet de krav, som træder i kraft d. 28 juni 2025, fordi du beskæftiger dig med e-handel.

Se mere om dette på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Webtilgængelighed = meget mere end tør compliance

Mange ser disse nye regler som et irritationspunkt, fordi de nu skal forholde sig til endnu mere compliance og efterleve flere regler. Men faktisk gavner webtilgængelighed ikke kun brugere med handicap, det gavner også dig som medlemsorganisation.

Bedre tilgængelighed er bedre SEO

Hvis du f.eks. optimerer dit website ved at lave beskrivende alt-tekster for billeder, hvor det er relevant, har styr på dine overskriftshierarkier, bruger tydelige sidetitler og skriver en beskrivende link-tekst, vil alt dette hjælpe med at performe bedre i søgeresultaterne på Google.

Derfor er webtilgængelighed ikke kun vigtigt for dine potentielle medlemmer med handicap, det er også vigtigt for dig, hvis du vil performe godt online.

Alt-tekster

Alt-tekster er et lille stykke information som fortæller brugere med skærmlæsere, hvad et billede indeholder. Det kunne f.eks. være en blind bruger på din hjemmeside som får læst tekst op på dit site: Hvis du har en infografik på din hjemmeside som forklarer medlemsfordele, medlemsskab eller andet, vil denne information ikke nå ud til brugere med skærmlæsere. En alt-tekst sørger for, at der bliver læst en tekst op for brugeren med skærmlæseren.

Overskriftshierarki

Forestil dig, at du er blind, og får læst en hjemmeside op udelukkende via overskrifterne på siden, og dette bliver læst op for mig: “Få styr på barselsreglerne, Nyhed: Vi har fået ny kommunikationsdirektør, kontakt os for at høre mere, når du skal planlægge barsel …”. Mange brugere med skærmlæsere navigerer på et site via overskrifter, og for at forstå din artikel, er det nødvendigt at inddele siden med de korrekte overskriftsformateringer (H1, H2, H3 osv). Desuden vil dette også give dit website bedre SEO, da Google nemmere kan læse din side.

Start allerede i dag

Læs vores artikel her om fem indsatsområder, du allerde i dag kan indarbejde som redaktør for at sikre bedre tilgængelighed og dermed SEO.

Redaktørens fem indsatsområder

Et tilgængeligt design højner brugeroplevelsen

Webtilgængelighedskravene omfatter en række regler som også omhandler det design, du bruger på din hjemmeside. Bl.a. skal man her være opmærksom på kontraster mellem tekstfarve og baggrundsfarve. Dette er med til at sikre, at brugere med nedsat synsevne kan læse teksten på din hjemmeside - men det er også med til at højne den generelle brugeroplevelse på din hjemmeside, når du fokuserer på principper som tydelig kontrast, intuitive navigationselementer og læsbar tekst.

Hvordan lever jeg op til kravene?

Du skal leve op til WCAG 2.2 (Web Content Accessibility Guidelines), hvis du er omfattet af lovgivningen.

Vi har sparet dig for at gennemlæse over 80 punkter i retningslinjerne, og lavet et overblik over hvad webtilgængelighed handler om. 

Få overblik over WCAG

Partner, adm. direktør

Rasmus Rudolf

+45 5077 5690
rasmus@beru.dk