• Brugerne forventer hurtige, præcise og personaliserede svar – ofte uden at besøge dit website.
  AI og chatbots som ChatGPT og Google SGE leverer svar direkte, hvilket betyder, at brugere i højere grad springer websites over i deres informationssøgning.
• Indhold skal være modulært og kontekstfrit: Ét spørgsmål – ét svar, gerne i FAQ-format.
  Den klassiske lange artikel er på retur – i stedet vinder kortfattede, selvstændige svar frem, som kan forstås uden sammenhæng og genbruges på tværs af platforme.
• Websitet er ikke kun en destination, men en datakilde til AI – struktur, metadata og E-E-A-T er afgørende.
  For at AI kan læse og bruge dit indhold korrekt, skal det være teknisk struktureret og signalere troværdighed gennem erfaring, ekspertise og autoritet.
• Arbejd datadrevet: overvåg, tilpas og identificér indholdshuller på tværs af platforme.
  Klassisk webstatistik giver ikke hele billedet – indhold skal vurderes i flere kontekster, og redaktører bør løbende finde og udfylde de spørgsmål, brugerne mangler svar på.

1. AI-forordningens struktur og risikobaseret tilgang
   AI-forordningen, som trådte i kraft i 2025, implementeres trinvis frem mod 2027 og indfører et risikobaseret reguleringssystem. AI-systemer inddeles i fire risikoniveauer: uacceptabel, høj, begrænset og minimal risiko. Uacceptabel AI er forbudt (fx social scoring og realtids ansigtsgenkendelse), mens højrisiko-AI (fx rekruttering, uddannelse, sundhed og kritisk infrastruktur) underlægges omfattende krav til blandt andet datahåndtering, dokumentation og menneskeligt tilsyn.
   
   
2. Krav og forpligtelser for udbydere og idriftsættere
   Udbydere af højrisiko-AI skal overholde tekniske krav, såsom risikostyring, datasæt-kvalitet, logning og cybersikkerhed. Idriftsættere har organisatoriske forpligtelser såom registrering i EU-database, konsekvensanalyser for datasikkerhed og grundlæggende rettigheder, oplysning af brugere og overvågning af systemets funktion.
   
   
3. Chatbots og krav ved begrænset risiko
   AI-systemer med begrænset risiko, såsom chatbots, er ikke forbudte, men underlagt gennemsigtighedskrav. Brugerne skal informeres om, at de interagerer med en chatbot, og kunne afbryde samtalen når som helst.

Download Digitaliseringsstyrelsens præsentation her (PDF 1,4mb)

• Chatbots kan løse mange simple opgaver selvstændigt og frigive tid i frontlinjen.
  Ved at automatisere svar på hyppige spørgsmål og hjælpe brugeren med selvbetjening, øger chatbots effektiviteten og reducerer ventetid.
• Rigtigt designede chatbots skaber bedre service og styrker brugeroplevelsen.
  En god chatbot skal være intuitiv, sprogligt stærk og koblet til relevante datakilder – og samtidig give mulighed for overdragelse til et menneske ved behov.
• AI-chatbots er også et tilgængelighedsværktøj.
  De kan hjælpe borgere med kognitive eller sproglige barrierer ved at tilbyde dialog i naturligt sprog og guide gennem komplekse selvbetjeningsløsninger.
• Succes kræver governance og kvalitetsfokus.
  Chatbots skal løbende overvåges, trænes og justeres for at sikre relevante og korrekte svar – og bør tænkes som en del af en samlet digital strategi.

• 2026: AI bliver din co-redaktør.
  AI assisterer med tekstproduktion, målgruppetilpasning og redigering, så du kan arbejde hurtigere og mere præcist.

• 2027: Automatiseret AI-migrering sparer tid og fejl.
  AI overtager det manuelle arbejde med at flytte og strukturere indhold ved systemskift eller redesigns.

• 2028: AI som din co-UX’er.
  Brugernes adfærd og behov analyseres og omsættes automatisk til forslag til bedre brugeroplevelser – integreret direkte i dine værktøjer.

• 2029: AI indtager designarbejdet.
  Fra layout til grafiske elementer: AI hjælper med at skabe designforslag og understøtter hurtig prototyping.

• 2030: AI holder dit indhold opdateret.
  Indholdsrevisioner sker løbende og datadrevet – AI hjælper med at identificere, opdatere og kvalitetssikre indholdet.