Opdateret migreringsplan

 

Kære kunder

Vi skriver for at informere jer om en ændring i migreringsplanen til GoPublic. De første migreringer, som oprindeligt var planlagt til januar måned, vil i stedet starte i februar.

Hvorfor denne ændring?

Vi har gennem december måned gennemført omfattende tests af migreringerne på betaversionen af GoPublic, herunder brugt vores eget site som testplatform, der nu er live på GoPublic. Selvom vi er meget tilfredse med systemets overordnede funktionalitet, har vi stadig identificeret flere fejl, end vi finder acceptabelt.

Vores højeste prioritet er at sikre, at migreringen forløber så gnidningsfrit som muligt for jer og jeres brugere. Ved at tage en ekstra måned til at finpudse systemet sikrer vi en bedre oplevelse for alle parter.

Hvad betyder det for jer?

Migreringen til GoPublic starter nu i februar måned, hvilket betyder at hele planen forskydes med 5 uger. Herudover har vi ændret planen, så kunder med sølvabonnement som udgangspunkt migreres først.

Se den opdaterede migreringsplan

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer til planen, er I velkomne til at tage fat i supporten.

I løbet af januar vil I modtage nærmere information om, hvordan en migrering kommer til at forløbe.

 

Med venlig hilsen

GoPublic-teamet